HVORDAN VI AFSYRER

Afsyring betyder, at vi fjerner alle de lag maling, der er på emnet.

Dette foregår ved, at vi nedsænker emnet i karret med caustic soda som er opvarmet til ca. 40 grader, hvorved malingen opløses, derefter spules emnet med vand under tryk.

Derved får vi fjernet al den opløste maling helt ud i hjørner og kanter, og til sidst bliver emnet neutraliseret i oxalsyre.

Dog kan det være svært at opløse maling der er på vandbasis - men så kan man sandblæse emnet i stedet for.

Afsyring af f.eks. en dør tager 3-4 arbejdsdage. Men hvis det drejer sig om en hoveddør, kan det gøres fra morgen til aften, det er dog lidt dyrere.

Når du får dine ting hjem igen, kan det forekomme, at der efter et par dage kommer nogle mørke skjolder, det er rester af caustic soda, der er blevet i træet, hvilket skyldes træets beskaffenhed "vækstbetingelser, alder osv."

For at få dem væk skal du skrubbe med en stiv børste og godt med vand.

Derefter skal det have 32 % eddikesyre påført med en pensel - kun på de mørke partier - det kan være nødvendigt at gentage behandlingen.

Hvis der forekommer hvide krystaller, er det casutic soda der er tørret ud. De skal pensles med 32 % eddikesyre så forsvinder de.